Om Lindring

Lindrings musik er en ny form for alternativ folkrock, der er inspireret af alt fra indierock og alternativ pop over jazz og klassisk musik til basal singer-songwriter folk.

Lindring sange er kendetegnet ved på den ene side at være baseret på et stort antal akkorder, originale arrangementer, utraditionelle opbygninger af sangene og komplekse arrangementer med en stor detaljerigdom – og på den anden side en umiddelbarhed og lettilgængelighed med fokus på den iørefaldende melodi, og en ambition om at ramme lytteren lige i hjertet. (Lyt til musikken – klik her…)

Teksterne i Lindrings sange er nogle af de bedste klassiske digte fra den danske sangskat og litteraturhistorie skrevet af store digtere som Steen Steensen Blicher, B.S. Ingemann, Emil Aarestrup, Johs. V. Jensen, Jeppe Aakjær mv. (Se alle tekster – klik her…).

Bandet består af x-factor finalist Annelouise Adolph (vokal), Steppeulven-vinder 2017 Adi Zukanovic (synthesizer og klaver), jazzguitarist Mikkel Ploug (guitar), tidligere medlem af I Got You On Tape Jeppe Skovbakke (bas) samt tidligere medlem af Vildnis, Grammofunch mv Jeppe Gram (trommer).
.

Lindrings debutalbum “Giv Tid”, som er produceret af den kendte producer Morten Bue, udkom den 20. april 2017 på bandets eget label Brage Records.

.