Nu lyser løv i lunde

Nu lyser løv i lunde” er skrevet af Johannes Jørgensen i anledning af Grundlovsfesten i 1892. Carl Nielsen satte melodi til digtet 28 år senere. Lindrings version af “Nu lyser løv i lunde” er udgivet med tilladelse fra efterkommerne.

Hør Lindring: “Nu lyser løv i lunde” på Spotify

Hør composers’ demo til Lindring: Nu lyser løv i lunde

Live-version af Lindrings “Nu lyser løv i lunde”:

Hør alle sangene fra Lindrings album: “Giv tid”…

.

Tekst til Nu lyser løv i lunde

Ny lyser løv i lunde,
grønt ligger Danmarks land
imellem blanke sunde,
et skjold med sølver rand;
frugtblomsters hvide pletter
det rige, grønne felt,
mens højt de lyse nætter
slår ud sit sommertelt.

Nu løses fugletunger
af vinterdødens band,
et solskinskor de sjunger
i skovens frie land;
de kalder os, de stemmer,
ud fra vort hverdagsbur,
fjernt fra dets fangetremmer
at finde dig, natur!

Den frihed, som vi savner
bag byens mur og tag,
på åben mark vi favner
en solglad junidag;
så skære er dens kinder
som æbleblomstens blad,
og om dens hår sig vinder
dugdråbers perlerad.

Du lyse, friske sommer!
vor friheds unge brud,
fra støv og støj vi kommer
til fred og stilhed ud.
Vort liv til lyst du vende
på dagens solskinsfelt,
og over os du spænde
de lyse nætters telt!


Tekst: Johannes Jørgensen
Melodi: Morten Schriver
Arrangeret af Annelouise Adolph

Vokal: Annelouse Adolph
Guitar: Mikkel Ploug
Synth og klaver: Adi Zukanovic
Bas: Jeppe Skovbakke
Trommer: Jeppe Gram

Produceret af Morten Bue, Co-produceret af Morten Schriver. Indspillet af Morten Bue i Black Tornado Studio. Mikset og Mastered af Morten Bue i Orange Orchid Studio.
Label: Brage Records . (C) 2017 Brage Records. All rights reserved.


Johannes Jørgensen: “Nu lyser løv i lunde” på KB.dk

Se alle tekster fra Lindrings album “Giv tid”…

Forrige: Dagen går med raske fjed   Næste: Stille hjerte, sol går ned