Solhvervssang

Solhvervssang” (også kendt som “Vor sol er bleven kold“) er skrevet af Johannes V. Jensen og kan betegnes som en ateistisk julesang om længslen efter sommer på årets mørkeste dag. Digtet udkom i Politiken i december 2017 og blev første gang sat i musik to uger senere af komponisten Johannes Andersen. Senere har en lang række komponister lavet nye melodier til teksten, bl.a. Oluf Ring og Herman Koppel.
Lindring har anvendt teksten til “Solhvervssang” med tilladelse fra efterkommerne.

Hør Lindring: “Solhvervssang” på Spotify

Hør alle sangene fra Lindrings album: “Giv tid”…

.

Tekst til Solhvervssang

Vor sol er bleven kold
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt
– ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.

Det grønne, skønne træ
forjætter sommerlæ
og søde skove.
I julelysets skær
som stjerners hær,
ja, stjerners hær,
er solens under nær
og alle gule blomstersole små, som sove.

I granens brændte duft
får svundne somre luft
og de, der kommer.
Det danske, svale år
i ringgang går,
ja, ringgang går,
omkring en evig vår.
Syng alle sjæle med om Danmarks fagre sommer.


Tekst: Johannes V. Jensen
Melodi: Morten Schriver
Arrangeret af Annelouise Adolph

Vokal: Annelouise Adolph
Guitar: Mikkel Ploug
Keyboard: Adi Zukanovic
Bas: Jeppe Skovbakke
Trommer: Jeppe Gram

Produceret af Morten Bue, Co-produceret af Morten Schriver. Indspillet af Morten Bue i Black Tornado Studio. Mikset og Mastered af Morten Bue i Orange Orchid Studio.
Label: Brage Records . (C) 2017 Brage Records. All rights reserved.


Om Johs. V. Jensen: “Solhvervssang” på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside…

Se alle tekster fra Lindrings album “Giv tid”…

Forrige: Stille hjerte, sol går ned   Næste: I sne står urt og busk i skjul